Velkommen til DADA

DADA er en personlig fortolkning af det mellemøstlige køkken, der strækker sig gennem Middelhavsregionen i et væld af smage, farver, dufte og kulturer. Her når tusind og én nats eventyr nye højder og vi garanterer smæk på smagen. Sæt tænderne i saftigt flammegrillet kød, sprøde falafler lavet på edamame, farverig salater, grønne retter, grillet fladbrød og alverdens små mezze og dyppelser. Maden serveres i skåle og fade, så alle omkring bordet har mulighed for at smage alt det, som det mellemøstlige køkken har at byde på.

I weekenderne og i takt med, at mørket sænker sig over Krystalgade, skruer vi lidt ekstra op for musikken og sætter beatet til turen videre i det københavnske natteliv.

A la carte menu

Gå på opdagelse i vores menukort og lad dig forføre af et væld af delevenlige retter, flammegrillet kød, grøntsager og mezze eller lad vores kokke vælge deres 10 favoritter, som er perfekt til at dele med hele bordet.